Hvad er EcoMotion?

Virksomhederne GMR Maskiner A/S, Serenergy A/S og Energiselskabet OK a.m.b.a danner sammen med Teknologisk Institut konsortiet EcoMotion. Konsortiet arbejder for at udvikle køretøjer, der kører på metanol-drevne brændselsceller, eller med andre ord elkøretøjer der, ved hjælp af brændselsceller, selv kan generere strøm til driften. Teknologien, som er et fornuftigt og miljøeffektiv alternativ til brint, skal i første omgang afprøves hos parkvæsner, lufthavne m.m. 
 

EcoMotion tog sine spæde skridt i 2003, hvor GMR Maskiner A/S indledte undersøgelserne omkring muligheden for at skabe et stabilt, kundeorienteret og fremtidssikret arbejdsredskab, der samtidig havde miljøets krav som første prioritet.

Prototypen
Den første prototype af køretøjet blev sat i verden og præsenteret for offentligheden i Aalborg Zoo den 9. juni 2010, og siden er udviklingsarbejdet fortsat.

Færdigudviklet EcoMotion Truck
D. 15. december 2011 fik Holstebro Kirkegårde, som den første demonstrationspartner, overleveret en færdigudviklet EcoMotion Truck.







 

Stama EcoMotion Truck

Stama EcoMotion Truck i brug
Trucken har et strømudtag i hver side til arbejdsredskaber, f.eks. hækklipper og løvsuger. Selve trucken samt de eldrevne redskaber er støjsvage og sparer miljøet for CO2, kulbrinter og partikelforurening.